
| Om webmaster, ja så er jeg
født i 1939, alså ved at være noget af en oldsag som vi siger. Er
opvokset i en provinsby, som engang havde en færgeoverfart, men som nu
er slut for tid og evighed. Vi fik en Storebæltsbro, som mange er glade
for da det sparer en masse tid. Jeg har ingen uddannelse har bare taget
det der kunne fås og har været så heldig at jeg var godt tilfreds med
det. Men i 1970 var jeg desværre så uheldig at jeg fik ødelagt ryggen
og fik derefter tilkendt invalidepension.
Jeg er gift med en dejlig kone og sammen har vi to drenge, en på 42 år og en på 38 år. Den ældste bor i København og er selv gift og har to børn. Den yngste bor i Århus, han er ikke gift og har heller ikke lyst til det da han i forbindelse med mange af sine venner har set mange brudte ægteskaber. For ca. 15 år siden fik jeg min første computer, men den og mig var ikke særlig gode venner det første halve år, jeg anede ikke noget om hvordan jeg kom i gang med den. Men ved et tilfælde mødte jeg en gammel bekendt som havde lidt kendskab til den slags. Jeg fik lært en del af ham og siden hen har jeg selv fundet ud af det meste af det jeg kan i dag. For 5 år siden kom jeg så på internetet og det blev så omfattende da der er så mange ting at se på. Så for godt 2 år siden begyndte jeg at lave en hjemmeside, det var ret svært til at begynde med, men også der fik jeg hjælp fra en via e-mail og det har været en ret stor hjælp jeg har fået på den måde.
|
