Hvor man i verden kigger hen på gule og på sorte mænd, er der en ting som går igen. ALVERDEN LAVER SOLD. De vilde på molukkerne, ja selvste eunukkerne endogså blåvandshuggerne vil have alkohol.

I Østen laves palmevin, på Cuba koges kvalmevin, på Island hø og halmegin. I Norge bruer de træ. I Danmark har vi bajerne og snapeseakelalejerne til sildene og rejerne i hytte og palæ. Og hvilken salig sjælefred, når nogle glas er gledet ned. Da standser den nervøse sved - vor glæd fortoner sig. Du nabo er en dejlig mand med flot profil og stor forstand. Du ligner ellers Anders And, sig endlig du til mig.

Nu bobler videt i hvert sind, nu rødmer ungt, hver runken kind, vor elskers blik vi drikker ind, det sir HOLD LIDT IGEN. Vi bliver alle talere og stadig genialere - og enkelte blir pralere, måske blir en lagt hen.

Til sidst fornuft og mening flyr, vor dille blir et eventyr. Vi tror vi danser vals på skyer med blegblå fabeldyr. Det sidste stadium vi når og tårene i øjet står. Vi flæber  for vor synd er stor. Vi var ej gode mod mor.

Men så ved næste  morgenrød, da vi vågner i feberglød. Vi stønner som i baraselsnød og ønsker vi var død. Vi svælger i vor store ve: Ved næste fest du skal se, jeg drikker kun kamilte og ikke mer- måske