|
Jeg fik min
første pc, for ca. 14 år siden. Men det første halve år
jeg havde den, var vi ikke særlig gode venner. Jeg anede ikke
en pind om hvordan en pc skulle bruges, så vi sad bare og
gloede ondt på hinanden. Tilfældigt mødte jeg en gammel
bekendt som lige kunne sætte mig ind i de forskellige
funktioner og siden er det gået slag i slag. Men selv nu
efter de 14 år har jeg stadig meget at lære, for der kommer
hele tiden noget noget og jeg får tilføjet nye prgrammer Det
er ca.3 år siden, jeg første gang fik oprettet min
hjemmeside, noget var let og en del var svært. Men
efterhånden gik jeg mere og mere indblik i de forskellige
måder at bearbejde en hjemmeside. Nu er min hjemmeside oppe
på næsten 100 sider.
Der sker
mange ting i min dagligdag. Men desværre er jeg ret doven,
så det er sjældent jeg skriver noget i dagbogen.
Det sidste
nye jeg har lavet er en webblog, som er en slags dagbog,
sådan en blog bliver nu brugt af millioner af mennesker
verden over. Har dog ikke kendskab til hvornår sådanne
blog er opstået.
Dette er
en af de sjældne hvor jeg sætter dato på. Men i dag
d.6-8-2006 skal jeg i vores lille klub der hedder Østfyns
Døveklub, hvad der skal ske ved jeg ikke, kun at der er
frit samvær og at klubben har 40 års jubilæum.
Har købt
en ekstern harddisk på 40 GB. Så nu har computeren ialt
200 GB, der er rigeligt med plads at bolte sig på og plads
kan man nu ikke få for meget af med de store programmer der
er i dag.
Så er jul
og nytår overstået og alle er vel kommet godt ind i det
nye år 2007. Mange går sikkert rund med en underlig
fornemmelse af, hvor er vinteren?? Hvis vi skal tro det er
det jo nærmest sommer, med plusgrader der nærmer sig de 12
grader.
Nu er vi
endelig kommet ud af januar en lang og trist måned, masser
af regn og vi fik 5-6 kraftige storme i de første 14 dage
af januar og det gav en del oversvømmelser rundt om i
landet. Det viser sig også at denne måned har slået
varmerekord over alt i europa. Utroligt med sådan et mildt
vejr.
|